Skovbedet

er et forunderligt sted med en masse liv lige under jordoverfladen. Da jeg lugede derude i går,  måtte jeg være virkelig påpasselig med hvor jeg satte mine fødder, for det myldrede med liv - snegle uden hus, larver, edderkopper og andet småkræ. 

En lille snegl uden hus

En fin lille grøn larve

Det lyder måske paradoksalt at jeg hele tiden taler om at luge, samtidig med at jeg argumenterer for "den naturlige have", men det er det egentlig ikke. 
Som økolog Jens Thejsen bemærker, er "den vilde have" og "den naturlige have" haver der lader naturen komme ind, hvor der er vilde områder og naturligt hjemhørende planter, men det er ikke det samme som at alt skal gro til i tilfældigt ukrudt. Han siger blandt andet:

"Naturen skal inviteres ind som medspiller og må ikke tage magten. Naturen skal være en del af indholdet, naturen skal have mulighed for at udvikle sig, og samtidig skal det stå klart, at dette her altså er en have."

(Jens Thejsen: Den vilde have, Gyldendal, 2009, s. 10)

Ja,  tænk om man kunne skabe en have der var så lig natur, at man blev i tvivl om hvor naturen hørte op og haven begyndte - eller blev i tvivl om man var i en have eller ej! Okay, det lyder måske lovlig flippet, men det jeg mener er bare - haven skal myldre af liv . Det er det der gør den spændende, det er det der gør det til en oplevelse at være i haven. Og hvis haven skal myldre af liv, ja, så skal naturen i høj grad inviteres ind og tjene som model for måden man indretter haven på.