Den naturlige have er både drøm og realitet. Et ideal at stræbe efter og en have der findes, men som hele tiden ændrer sig. En have der er så stor at når jeg er færdig med at hive i ukrudtet i den ene ende, pibler det op i sprækker og revner i den anden ende.
Kunsten er ikke at lade sig stresse af det, men at være i det, acceptere at det er sådan. Når det lykkes, er arbejdet i haven den bedste kur mod tungsind, ja, den rene, selvforglemmende lykke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar